Flere private udbydere af pleje

Der er kommet hul på bylden, når det drejer sig om at tiltrække private leverandører af personlig pleje i Odense Kommune
KORT NYT22. APR 2010 10.13

ODENSE: Fra den 1. juni kan borgerne nu vælge mellem hele fire forskellige leverandører, oplyser kommunen.

Den 1. marts 2010 begyndte Falck og Idérent som leverandører af personlig pleje og blot tre måneder senere, den 1. juni, kommer en tredje privat leverandør på banen. Det betyder, at borgerne nu kan vælge at få den personlige pleje fra enten Falck, Idérent, Tryghedsplejen eller kommunens egen leverandør, OKÆ Hjemmepleje, når de har ret til pleje betalt af kommunen.

- Jeg er rigtig glad for, at de mange mennesker, som modtager hjemmepleje, nu har en reel valgmulighed, siger ældre- og handicaprådmand Jane Jegind (V).

- Det betyder meget for os som mennesker, når vi kan vælge selv. Jeg er derfor også sikker på, at de nye valgmuligheder vil være med til at øge tilfredsheden hos den enkelte, siger hun.

mou