Robo sapiens manipulus

KRONIK Hvornår er robotter værdifulde hjælpemidler - og hvornår sjælløse erstatninger for menneskeligt nærvær? Og hvornår kan de blive brugt til helt andre formål end de oprindelige, spørger kronikør Paul Hegedahl

Af Paul Hegedahl

Lad det med det samme være sagt, at de efterfølgende betragtninger ingenlunde er udtryk for teknologiforskrækkelse eller en bagstræberisk holdning. Det er af stor betydning, at vi til fulde anvender de teknologiske muligheder for at skabe et bedre samfund og et bedre liv for hvert enkelt menneske. Imidlertid vil det være af betydning, at vi løbende har en grundig diskussion om, hvordan vi etisk kan anvende de helt utrolige muligheder, der tegner sig - og allerede er i brug. Hvornår er der tale om værdifulde hjælpemidler - og hvornår om sjælløse erstatninger for menneskeligt nærvær? Og hvornår kan de blive brugt til helt andre formål end de oprindelige?

Det er åbenlyst, at der er behov for ny tænkning og ny udvikling/ny teknologi i den offentlige sektor på grund af det stigende antal ældre samtidig med manglen på arbejdskraft på plejeområdet. Færre skal levere mere. Derfor blev Fonden til Anvendt Borgernær Teknologi oprettet i forbindelse med finansloven for 2008. Den har fået 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i arbejdskraftbesparende velfærdsteknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der skal frigøre ressourcer til borgernær service i perioden 2008-2015 og også medvirke til, at den offentlige sektor er en attraktiv arbejdsplads. Der er allerede iværksat en lang række projekter med nye teknologiske løsninger, at arbejdet kan organiseres bedre og dermed ofte klares hurtigere og lettere. Det giver mere interessante jobs og mindre nedslidning. For borgerne betyder det mere fleksible tilbud og mere tryghed. En del af disse projekter handler om forskellige former for robotter.

Det kan være formålstjenligt at gengive den officielle definition på en robot: 'En robot er en maskine, der automatisk udfører et job, og som er programmeret og styret af en computer. Ifølge lektor Ole Ravn fra forskningsenheden 'Automation' under Danmarks Tekniske Universitet (DTU Elektro), der afholder de årlige RoboCup-konkurrencer, er: 'Det vigtigste kendetegn ved en rigtig robot, at den ikke er fjernstyret. At den gør tingene af sig selv, udfra det, den er programmeret til.' Det er altså , hvad man kan betegne som en selvstændig maskine.

Her skal ikke diskuteres teknologisk avancerede, men enkle hjælpemidler som robotstøvsugere eller f.eks. robotbade, der er på vej til ældreplejen. De kommer fra Japan, hvor der i dag er mere end 1000 af disse, og de udvikles hele tiden. Der er også automatiske toiletter, hvor man bliver tørret og vasket efter anvendelsen. Desuden f.eks. robotarme, der kan hjælpe med spisning og andre gøremål samt 24 timers sensorovervågning af hjemmet. Diskussioner og undersøgelser (bl.a. foretaget af Ældre Sagen) viser, at den helt overvejende del af befolkningen er positivt indstillet over for disse muligheder. Den positive holdning afspejler, at den kommende ældregeneration er mere fortrolig med moderne teknologi end de nuværende gamle og har et stærkt behov for selvstændighed og uafhængighed. De vil gerne beskytte deres blufærdighed og vil helst også kunne blive i egen bolig, vurderer Ældre Sagen.

Forskellige robottyper
En form for robot under udvikling er hospitalsrobotten Roberta

--BILLEDE2--

Den har i fire måneder arbejdet på Svendborg Sygehus med at flytte blodprøver. Forsøget viser, at mellem 25 og 50 procent af portørtimerne kan overtages af robotter. Det drejer sig for eksempel om transport af mad, linned, tøj og medicin. En del af opgaverne kan lægges om natten, hvor der er færre mennesker på hospitalet og derfor nemmere for robotten at manøvrere. Erfaringer fra brugen af robotter på nybyggede hospitaler blandt andet Ahus ved Oslo viser, at der kan behandles 30 procent flere patienter med samme driftsbudget, hvis transport- og logistikopgaver løses ved hjælp af robotter. En spørgeskemaundersøgelse viste, at det kun var en lille procentdel af personale og patienter, som følte sig utrygge ved Roberta.

Robotter som Roberta, robotstøvsugere og de fleste andre er nemme at identificere og passer til det billede, vi har i hjernen af, hvordan sådan en størrelse ser ud - både til industrielt brug, til leg, til militære formål - og på helt andre måder i science fiction-sammenhænge. Men, det er kun et spørgsmål om tid - om kort tid. Her er nogle, der har en helt anden udformning:

--BILLEDE3--

Denne søde teddybjørn er en amerikansk robot med det hyggelige navn: Huggable. Den er udviklet på MIP Lab i USA. I 2006 fik den 'Robots at Play Prisen', der bliver uddelt i forbindelse med den årlige robotfestival Robots at Play i Odense. Den beskrives som en interaktiv, terapeutisk robotbjørn. Forskning peger på, at mennesker får det bedre i samvær med dyr. Men det kan være problematisk i sundhedsvæsenet pga. infektioner, pleje, dyrevelfærd, mm. Huggable er designet, så den føles levende og dejlig at røre ved, og den har evnen til at reagere aktivt på en persons berøring, hvilket netop har en sygdomslindrende virkning for mange mennesker.

Hermed opfylder Huggable dommerkomiteens seks udvælgelseskriterier; interaktiv, innovativ, gode legeegenskaber, gennemtænkt design, fremragende funktionalitet og samfundsmæssig betydning.

Og dette er en robot

Paro, den terapeutiske robotsæl fra Intelligent Systems Research Institute ved National Institute of Advanced Industrial Science and Technology (AIST), Japan er i dag næsten bedre kendt I Danmark end Huggable. Paro vejer små 3 kg og har ved hjælp af aktuatorer og sensorsystemer, der kan føle, se, høre og posere, adfærdsmønstre, som minder om en rigtig sæls.

Også Paro er udviklet med henblik på terapeutisk behandling, hvor den kan forbedre kommunikationen mellem mennesker, modvirke stress eller virke motiverende. I tests med dementpatienter, siges det, har Paro fx forbedret patienternes hjerneaktivitet. Der er solgt rigtig mange eksemplarer af Paro. Både til private husholdninger og til hospitaler og plejehjem.

Paro, sælen har haft stor succes. Desuden findes der en lang række robothunde. Den mest kendte var nok Aibo fra Sony. Produktionen af den blev dog indstillet i 2006.

Aiko er en såkaldt fembot - en robot, der ligner en kvinde, og kan tale engelsk og japansk, læse, lære, regne og føle og reagere på fysisk berøring. Aiko gør rent, bliver aldrig træt, kan læse et kort, navigere og er kronisk i 20'erne. Det er den canadiske opfinder og hobbyrobotbygger Le Trung, der har skabt robotkvinden, som kan huske hans favoritdrink og udføre simple opgaver i hjemmet. Robotten taler 13.000 sætninger, genkender ansigter og reagerer på berøring. Den sidste funktion håber opfinderen, i fremtiden kan bruges til proteser, og har også et par prototyper på tegnebrættet.

Le Trung startede arbejdet med Aiko for 2½ år siden. Le Trungs formål med Aiko er, at 'hun'/den skal kunne programmeres til at hjælpe ældre mennesker med en lang række gøremål.

Indtil videre er Aiko programmeret til at slå, hvis man bliver for nærgående. Det demonstreres på videofilm på nettet. Kroppen er en japansk silikonedukke. Ifølge opfinderen vil hun kunne omprogrammeres til at fungere som en avanceret såkaldt Realdoll/Lovedoll. Silikone kendes jo også i andre kropslige sammenhænge.

Menneskeliggørelsen
Ifølge sekretariatsleder Jørgen Jakob Friis, RoboDays, Odense, som har været på studiebesøg i Japan i november 2009, er der en kulturforskel mellem japanerne og danskerne, når det gælder udviklingen af robotter - og især udseendet af dem. I Japan skal en robot have en krop, arme, et hoved og måske endda ben at gå på. I hvert fald i Japan. For med japanernes fascination af robotter som drivkraft, formår de at skabe robotter med æstetisk udtryk og ikke bare et stykke opgaveorienteret teknik, siger han. Det og meget andet diskuteres indgående på http://www.robocluster.dk/ - og i øvrigt afholdes næste RoboDays i Odense 9-11- september 2010.

Teknologien er kommet meget langt

Her er så yderligere en robot - også fra Japan, fra NEC, der mere ligner det klassiske billede, vi har af en robot - endnu - men den er særdeles avanceret

Den hedder PaPeRo ('Partner-type Personal Robot'). På Robots at Play-festivalen i Odense i 2006 sagde dommerkomiteen om den: 'Kort og godt en sjov lille hjælper'. I dag kan den imidlertid betydelig mere end at være en sjov lille hjælper - den er varslet om den udvikling, der er på vej - på godt (og der er givet meget godt) og ondt (og det kan der også være, hvis vi ikke får tænkt os om).

PaPeRo er en personlig robot, der er specielt udviklet til at leve side om side med mennesker i vores hjem. Den kan allerede nu udføre en lang række funktioner og, som sagt, mange flere er på vej. Den vil også kunne udføres i helt andre udgaver - på samme måde som 'Huggable' ligner en rigtig plysbjørn og 'Paro' (næsten) en rigtig sæl - og Aiko et menneske.

'Formålet med vores forskning hos NEC er ikke blot at udvikle robotteknologien som sådan, men at analysere og udvikle bedre og tættere kontakt mellem menneske og maskine gennem tankegangen 'at leve med robotter', siger Yoshihiro Fujita, Project Manager, NEC Incubation Center.

NEC er sikker på, at robotter, som lever med - og har evnen til at interageren med mennesker på mange forskellige måder, vil skabe en række muligheder og planlægger at udføre forskning og udvikling ved at bruge PaPeRo i forskellige sammenhænge, miljøer og steder - ikke kun for at forfine teknologien yderligere men for at forbedre interaktionen mellem mennesker og robotter.

Allerede i dag kan PaPeRo sige mere end 3000 ord, genkende ansigter og stemmer og er udstyret med en personlighed, der kan ændre karakter afhængig af omgivelserne.

PaPeRo kan fx rådføres med spørgsmålet "Er det en god ide at tage til stranden?". Ved hjælp af en internet-opkobling vil PaPeRo finde dagens vejrudsigt og vende tilbage med "Ja, det er en god ide" eller "Nej, det er ikke en god ide".

Vi kan bruge PaPeRo som eksempel på, hvad sådanne 'personlige robotter' kan og vil kunne fremover. Som øjne har PaPeRo to kameraer, som tilfører konstante visuelle data, der bliver analyseret omgående, sætter robotten i stand til at genkende mennesker og undgå at støde ind i møbler og andre forhindringer. Ørerne er fire mikrofoner. De tre af disse anvendes til at genkende stemmer og den fjerde sætter den i stand til at forstå instruktioner - som nævnt ud fra et ganske omfattende ordforråd.

Bevægelserne er baseret på 'mechatronics', specielt udviklet til denne robot og softwareteknologier i form af 'graphical editors' gør programmering af handlinger, dialog og adfærd nem.

Som nævnt kan PaPeRo genkende - for øjeblikket - 650 ord og sætninger og selv udtale mere end 3.000. Med, som producenten siger, naturlig og sød stemme. Hvis den synes, der er for meget støj eller bliver talt til med for høj stemme, gør den opmærksom på dette.

Den kan ikke alene genkende menneskers ansigter - i dag op til 30 forskellige. Den kan også genkende deres stemmer og indrette sin adfærd derefter. Og med konstant 'øjenkontakt'. Hvis den ikke kan se ansigtet tydeligt, gør den opmærksom på det.

Den giver adgang til Internet uden brug af keyboard og kan give ejeren besked om, når der kommer mails og give opdateret information. PaPeRo kan videregive videomeddelser.

Robotten har monteret ni sensorer på hoved og krop, således at den, som Aiko, kan føle og give udtryk for dette. Den viser glæde, når man kærtegner hovedet og ler, når man rører dens mave. Den er indrettet, så børn - selv helt små børn - kan interagere med den på flere måder.

Når PaPeRo ikke er i kontakt med sin ejer eller andre, kan den gå rundt helt selvstændigt, danse eller agere på anden vis. Når dens batteri trænger til at blive opladet, opsøger den selv sin opladestation og kommer tilbage, når den er klar igen. PaPeRo og flere af de øvrige robotter udvikles til at stå for en lang række opgaver inden for omsorg og pleje. Og for både leg og alvor.

Samtidig med at disse robotter udvikles til at kunne varetage flere og flere funktioner, lægges der stor vægt på, at de bliver mere og mere enkle at betjene og anvende for både ældre, handicappede og børn.

Hvad siger politikerne?
En række ordførere på social- og ældreområdet fra Folketinget har udtalt sig om robotternes anvendelse i omsorg og pleje. Den generelle holdning er, at moderne teknologi altid skal være et supplement til den menneskelige omsorg. Der skal være fagligt uddannet personale. Grænsen går i forhold til det personlige nærvær, for det kan man aldrig erstatte med teknologi. Men hvis den grundregel er overholdt, er al ny teknologi, der kan hjælpe de ældre eller personalet, velkomment. Men, der er også udtalelser som 'Jeg tror sådan set ikke, at jeg vil have nogle grænser, for jeg er helt sikker på, at verden ser anderledes ud, når jeg bliver gammel. Bare tag den fantastiske sæl, som fungerer vildt godt til demente, for 10 år siden ville vi have rystet på hovedet. Vi bliver jo mere og mere fortrolige med teknologi. Så det er farligt at sætte grænser.'

Etikken
Men, det er imidlertid nok væsentligt at få en alvorlig diskussion om grænserne. Nu har Etisk Råd udgivet to publikationer om robotter, den ene om de såkaldte Cyborgs, hvor man indopererer teknologi i menneskekroppen - et område, der kalder på en helt selvstændig diskussion - samt en om det, Etisk Råd med et velvalgt udtryk kalder 'Sociale robotter'.

Det Etiske Råd skriver, at den aktuelle og potentielle anvendelse af sociale robotter finder sted inden for fire områder: omsorgssektoren, hjælp i hjemmet, underholdning og militær anvendelse. I Danmark er menneskers første møder med robotter sket i plejesituationer (fx robotsælen Paro) og i underholdningssituationer (fx livagtige robotdukker, der kan svare på tiltale). (Begge eksempler nævnt oven for).

Og skriver Det Etiske Råd: 'Allerede nu er det altså sådan, at der opstår nye relationer mellem mennesker og maskiner. Det er relationer, som giver anledning til flere forskellige etiske overvejelser, uafhængigt af, hvordan det i fremtiden vil gå med udviklingen af kunstig intelligens og den selvstændighed eller autonomi, som det måske dermed er muligt at udstyre robotter med. Der eksisterer allerede nu relationer mellem mennesker og robotter, som indeholder etiske problemstillinger - også selv om nuværende sociale robotter helt sikkert ikke er væsener, der kan siges at have et indre liv med følelser, bevidsthed og fri vilje.'

Denne udtalelse fra Det Etiske Råd handler først og mest om de sociale robotter og de etiske aspekter, der opstår som følge af, at robotterne fungerer som relationsteknologi. Robotter som relationsteknologi er allerede virkelighed og vil i stigende grad blive hverdagsteknologi, uanset hvor langt det vil være muligt at gå i skabelsen af robotter med kunstig intelligens og handlemæssige frihedsgrader.

Relationsteknologi opfattes af Det Etiske Råd som teknologi, der har virkning og anvendelighed i kraft af, at mennesker indgår i en følelsesmæssig eller social relation til teknologien: 'Man kan sige, at den sociale og følelsesmæssige interaktion mellem brugeren og det relevante stykke teknologi er selve brugergrænsefladen, når der er tale om relationsteknologi.'

Det Etiske Råd mener, at udviklingen af robotter til brug blandt mennesker som hjælp i deres hverdag, som underholdning eller som terapi er en udvikling, der med tiden vil indebære flere og flere etiske overvejelser, og heriblandt sådanne, som det på nuværende tidspunkt er svært at forudsige og beskrive. Derfor er det vigtigt, at robotteknologien løbende følges og kommenteres ud fra en etisk synsvinkel. Og problemstillingen behandles grundigt i publikationen. Der opstilles fire punkter, som er vigtige at have for øje både i forbindelse med udvikling, anvendelse og lovgivning:

1. Sociale robotter og velfærdsteknologi som del af omsorg, terapi og pleje
Det Etiske Råd mener, at teknologiudvikling på dette område bør være præget af princippet om at fremme mulighederne for menneskelig kontakt, og ikke træde i stedet for menneskelig kontakt med ting, der efter denne målestok altid vil være helt utilstrækkelige erstatningsprodukter.

Der er efter Rådets opfattelse en oplagt risiko for, at teknologier som fx robotsælen Paro og velfærdsteknologi til kropspleje fx i situationer med stram økonomi vil blive anvendt til at mindske den menneskelige omsorg frem for udelukkende at supplere den. Dette behøver ikke være udtryk for ond vilje. Men en teknologi, der er indført med gode intentioner om at være et supplement, er snublende nær at anvende til bekvemmelighed og som ren nødforanstaltning især i tilfælde af, at der faktisk er for få plejere eller for få penge til at lønne plejere med. Det Etiske Råd anbefaler desuden, at beslutninger om at indføre robot¬teknologi i en konkret plejesammenhæng træffes af et forum, hvori også de plejekrævende er repræsenterede, og hvor etiske overvejelser indgår i baggrunden for beslutningen.

2. Produktansvar og sociale robotter
Det Etiske Råd siger bl.a.: 'De sociale robotters evne til at lære skaber et etisk problem, der handler om ansvar: Kan virksomheden bag robotten siges at have ansvaret for en fejl, som robotten foretager, hvis selve handlingen ikke er programmeret ind i robotten på forhånd? - - - Det Etiske Råd mener, at den delvise uforudsigelighed af en lærende robots handlinger under alle omstændigheder bør betyde, at der fastsættes præcise og restriktive regler for, hvilke rent fysiske 'evner' man må udstyre en robot med, som skal kunne markedsføres til brug i hjemmet. Derudover bør der naturligvis også være krav om, at den sociale robots system for læring, sansning og bevægelighed er testet op mod nogle vel¬konsoliderede faglige standarder. Den sociale robots delvise afhængighed af en konsistent læring giver desuden grund til ekstra vagtsomhed og ekstra sikkerhedsregler i forhold til anvendelsen hos mennesker, der er demente eller på anden vis ikke er fuldt ud fornuftshabile.'

3. Når sociale robotter foregiver at have et indre liv
Dette redegøres der særdeles grundigt for. Det Etiske Råd mener, at der i hvert fald er to etiske aspekter af denne foregivelse, som både robotfirmaerne og det modtagende samfund bør overveje:

'For det første vil foregivelsen af emotionelle tilstande og indre liv hos robotten fungere i et kontinuum fra en slags bedrag til det rene 'spil', hvor brugeren er helt bevidst om robottens status som et maskinelt lege- eller omsorgsinstrument. Graden af bedrag vil afhænge af brugerens alder og af brugerens livsomstændigheder.

For det andet kan man spørge, om en udbredt anvendelse af sociale robotter og relationsteknologi kan føre til en afstumpning af det menneskelige følelsesliv. Dette etiske spørgsmål er uafhængigt af bedragsaspektet, fordi spørgsmålet handler om, hvorvidt selv den blotte leg eller bevidste foregivelse af en følelsesmæssig relation til sociale robotter i sidste ende kan have uønskværdige psykosociale konsekvenser.

Rådet peger på, at lovgivere og det øvrige samfund bør være opmærksomme på udviklingen og eventuelt regulere markedet især på de områder, hvor sociale robotter vil blive markedsført over for børn og unge. Her kan der vise sig et oplagt behov for at beskytte børn og unge mod en psykosocialt uønskværdig udvikling.'

4. Sociale robotter, overvågning og privathed
Brugen af sociale robotter i hjemmet eller på institutioner er en teknologianvendelse, der kan indebære de klassiske etiske overvejelser vedrørende privathed og eksponering af personlige oplysninger for uvedkommende. Det Etiske Råd gør opmærksom på, 'at en social robot kan opnå information om sin bruger på to forskellige måder. Det er information, der særligt aktualiserer spørgsmålet om overvågning og fortrolighed, hvis disse informationer gives videre til andre systemer og dermed potentielt til andre mennesker, myndigheder, m.m.

Den ene form for informationer svarer til de informationer, som en almindelig computer kan rumme: faktuelle informationer om personnumre, adresseoplysninger, helbredsoplysninger, fotos, bankoplysninger og en langt række andre personfølsomme data.

Den anden form for informationer, som en social robot kan tænkes at indeholde, er lidt mere særegen for denne type teknologi: en velfungerende social robot skal kunne lære og registrere brugerens vaner, forbrugsmønstre mv. For eksempel med det formål at kunne bestille nye madvarer over nettet, kontakte apoteket eller lign. Teknologiens muligheder er mange på lidt længere sigt. Robotten vil på den måde lagre informationer, der mere har karakter af adfærdsinformationer og information om brugerens handlemønstre.' - - - den sociale robots lærende omgang med sin bruger gør det potentielt muligt at lagre informationer om mere intime ting (toiletbesøg, antal besøg af andre mennesker, antal timer fjernsynskiggeri på en bestemt kanal, etc.).

Det Etiske Råd mener, at sociale robotter bør udstyres med en så begrænset tilgang til eksterne informationssystemer som muligt - og der bør være høje sikkerhedskrav i forbindelse med en social robots adgang til Internettet og andre systemer i de tilfælde, hvor robotten er af en type, der vil kunne lagre detaljeret viden om personfølsomme oplysninger (hvad enten der er tale om statiske data eller adfærdsdata). På den anden side er det klart, at en social robot vil være betydelig mere nyttig, hvis den i høj grad kan kommunikere elektronisk med for eksempel tjenester på internettet. - - - der kan være grund til en øget forbrugerbeskyttelse i forhold til de sociale robotter, som teknisk set vil blive i stand til at samle og lagre informationer om adfærd og helbred.'

Som nævnt behandles disse punkter særdeles grundigt. Man kan finde publikationen på neden for nævnte link til Etisk Råd.
Der er efter kronikørens mening et femte punkt, der har nogen sammenhæng med punkt 4, som er værd at tage meget seriøst: Tænk på, hvad man kan kode disse sociale robotter til med hensyn til skjult påvirkning af både sind og vaner! Det kan gøres fra mange forskellige led i kæden. Både fra leverandørerne, fra nationalt politisk niveau og fra mange andre, der er med i kæden, der sender robotterne ud på institutioner og til de enkelte hjem. Robotter, der bliver fragtet rundt og anvendt på deltid i hjem og institutioner eller installeret permanent. Det kan jo starte som led i en velment form for behandling og så i en gradvis udvikling gå over til konkrete forsøg på påvirkning og manipulation.

Der er overhovedet ingen tvivl om, at der kan opstå en reel afhængighed af - og en følelsesmæssig tilknytning til de sofistikerede sociale robotter fra mange brugere. Det virker måske ikke så sandsynligt i dagens Danmark - men med den stigende udbredelse vil det være nødvendigt at sørge for, at der allerede nu etableres en meget bred kontrol med anvendelsen af de sociale robotter - både med hensyn til deres muligheder for kontrol og overvågning og med hensyn til mulighederne for, at de kan blive brugt til manipulation.

Vi står med nogle enestående muligheder for at skabe et bedre samfund for såvel mange forskellige brugergrupper som de ansatte i den offentlige sektor, der skal bruge robotterne i deres arbejde - nogle muligheder der kombinerer den altafgørende menneskelige omsorg og indsats med en gennemtænkt teknologi. Og her er Danmark i kraft af vores samfundsmæssige og teknologiske viden i en ønskeposition. Det kræver imidlertid omtanke. Her er så bl.a. Det Etiske Råd kommet med et vigtigt udspil.


Supplerende links
Søger man på 'robotter' på dknyt.dk, kommer der mere end 15 relevante links frem.

Ligeledes kan man søge på http://ing.dk efter 'robotter' og finde en lang række interessante artikler.

http://www.robocluster.dk/ kan man få en god orientering om det danske arbejde med robotter.

Etisk Råd: 'Nye udtalelser om cyborgteknologi og sociale robotter', 18. januar 2010.

PaPeRo's home page

NEC home page

http://www.destination-fremtiden.dk/robotart.asp

http://www.berlingske.dk/viden/sex-med-en-laekker-robot-engang-i-fremtiden

http://www.labconfidential.dk/index.php/en-kvindelig-robot-med-attitude/

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt