Moderne lavenergiskole øger elevers ressourcebevidsthed

Et af Nordeuropas mest energirigtige skolebyggerier er netop blevet taget i brug i Sønderborg

Dybbøl-Skolens nye indskolingsafsnit vil fremover få reduceret energiforbruget med 95 pct., og indskolingens forbrug og egenproduktion af vedvarende energi gennem udnyttelse af vind, vand og jordvarme kan konstant følges af elever og lærere. Den pædagogiske gevinst er øget ressourcebevidsthed blandt skolens elever, skriver RUMarkitekter.

I 2007 nedbrændte Dybbøl-Skolens indskolingsafsnit i Sønderborg. Trods det akutte behov for en ny skole, lykkedes det Dybbøl-Skolen at tænke visionært i samarbejde med arkitektfirmaet RUMarkitekter. Indskolingsafsnittet er netop genopstået som et moderne byggeri i den lavest mulige energiklasse og er samtidig blevet bygget, så det understøtter moderne læringsformer.

Synligt energiforbrug øger bevidstheden
Solpaneler, 4,5 km jordvarmeslanger, solfangere og egen vindturbine gør skolen i stand til at producere en stor mængde 'gratis' vedvarende energi. Indskolingsafsnittets energiforbrug fra traditionelle energikilder vil fremover være reduceret med 95 pct. i forhold til, hvad et konventionelt skolebyggeri forbruger.

Energiproduktionen og forbruget kan følges af lærere og elever via et stort display inde på skolen, så når solen skinner, eller vinden blæser, kan eleverne direkte følge med i, at huset producerer mere strøm. Forbruget illustreres i antal fældede træer for at gøre energiforbruget forståeligt i børnehøjde.

- Der er en stor pædagogisk gevinst at hente ved at være på en skole, hvor energiforbruget er så synligt i hverdagen. Det opdrager helt naturligt lærere og elever til at blive bevidste forbrugere, og det er helt oplagt at inddrage det i undervisningen, fortæller Lotte Christensen, som er konstitueret souschef på Dybbøl-Skolen.

Store energibesparelser
De store energibesparelser, som kan opnås med energiprojekter som Dybbøl-Skolen, er både en fordel for kommuner og skoler.

- Det er vejen frem at få tænkt vores bygninger på en ny måde, så energiforbruget er lavest muligt, og den energi, vi trods alt stadigvæk bruger, baseres på vedvarende energi i det omfang, det er muligt. Det er både til gavn for miljøet og skolernes - og dermed også kommunernes - driftsøkonomi - fortæller Peter Deleuran Terkildsen, som er arkitekt hos RUMarkitekter.

- Desuden er koblingen mellem børns daglige gang i skolerne og børns energibevidsthed efter min mening helt oplagt. Den meget letaflæselige sammenhæng mellem bygning, energiproduktion i nærmiljøet via vind, sol og jord og energiforbrug giver børnene en langt større energi- og ressourcebevidsthed, som en helt naturlig og uhøjtidelig del af deres dagligdag. Børnene bliver energi-mønsterbrydere.

Bygninger til nye læringsformer
I Danmark er der et stort potentiale for lignende energireducerende projekter i skolerne. Og det er ikke kun på energifronten, at skolerne står over for en omdannelse.

- Vi har generelt i Danmark en stor pædagogisk udfordring i forhold til den daglige anvendelse af vores undervisningsbygninger, der for en stor dels vedkommende er bygget i 1950'erne og 1970'erne, hvor pædagogikken var en helt anden med klasselokalet og tavleundervisningen i centrum. I dagens og fremtidens skoler er de varierede læringsformer langt mere i fokus. Hvis man alligevel skal i gang med at energirenovere, kan man med fordel også indtænke, hvordan omdannelsen kan tilpasses moderne leg og læring. Ofte kan man slå to fluer med ét smæk, siger Peter Deleuran Terkildsen.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt