Regeringen kræver flere kommunale opgaver i udbud

Kommunerne skal sende mange flere opgaver i udbud
25. JAN 2010 6.39

FOLKETINGET:  En ny analyse fra Udbudsrådet, der bliver offentliggjort i dag, viser, at mere end hver tredje kommune ikke overvejer, om opgaverne er egnede til at blive udbudt.

Derfor vil økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) sikre, at flere private virksomheder får mulighed for at byde ind på opgaverne.

Regeringspartierne vil have, at langt flere børn og ældre skal plejes, undervises og passes af private firmaer i stedet for af offentligt ansatte. For at sætte fart på den udvikling vil Venstre nu tage skrappe metoder i brug overfor kommunerne.

Udbuddet i kommunerne skal stige med ét procentpoint om året hvert eneste år. Det er målt i penge en meget stor vækst. Næste år skal der således sendes serviceydelser for to milliarder kroner ekstra i udbud. I 2012 bliver det velfærd for fire milliarder kroner ekstra og seks milliarder i 2013 osv, skriver Berlingske Tidende.

I år bliver 25 procent af de kommunale opgaver udbudt.

DF's næstformand Peter Skaarup frygter, at den systematiske stigningstakst vil få nogle kommuner til at lade private firmaer overtage driften af plejehjem. Sker det, vil det hurtigt blive profitorienteret, hvor det bare handler om at tjene penge, mener han.

cgt

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt