Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Langt nede på stemmesedlen findes en gruppe kandidater, som forskerne kalder "listefyld". De vil ikke vælges, men spiller alligevel en vigtig rolle.
Foto: Joachim Ladefoged, Ritzau Scanpix

Forskere inddeler KV-kandidater i fem grupper

Listefyld er en samlende betegnelse for en gruppe kandidater til kommunalvalget. De vil ikke vælges, men de samler alligevel vigtige stemmer ind til deres partier. Valg-ekspert Kasper Møller Hansen fortæller om fem slags KV-kandidater i ny podcast.
31. MAR 2021 11.50
TEMA: KV21

PODCAST: Efter kommunalvalget i 2017 sendte forskere et stort spørgeskema til alle 9.500 kandidater, og på baggrund af svar fra næsten 4.000 kan forskerne inddele kandidaterne i fem grupper.

Det fremgår af podcasten Vi nørder valg, hvor en af forskerne bag undersøgelsen, professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, gennemgår de fem typer af kandidater: Topkandidaterne, De proaktive, Partisoldaterne, Sliderne og Listefyld.

Alle typer af kandidater spiller en vigtig rolle for deres partier i valgkampen, også den gruppe, der har fået betegnelsen listefyld af forskerne:

- De eksisterer i alle partier. Det er en gruppe, som ikke har noget ønske om at blive valgt ind. Det er heller ikke meningen, de stiller op, fordi der mangler en ung, en kvinde, en fra lokalområdet på listen. De er fyld, men de er vigtigt fyld, fordi de på grund af deres netværk får 20-30 personlige stemmer, som hjælper de andre kandidater, siger Kasper Møller Hansen.

Hør om de fem kandidattyper, og hvordan man kan sikre sig stemmer nok til at blive valgt i podcasten fra Kommunen.dk.