København fortsætter med natteværter

KORT NYT30. OKT 2019 14.40

KØBENHAVN: Forsøgsordningen med natteværter i Københavns natteliv forsætter. Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT) oplyser ifølge TV2 Lorry, at ordningen med værter, der går rundt og forsøger at fremme hensynsfuld opførsel i nattelivet i Indre By, har politisk opbakning til at få en bevilling på 1,3 mio. kr. Dermed kan ordningen fortsætte endnu et år.

- Natteværterne er i stand til at gøre en kæmpe forskel, fordi de bruger dialog til at skabe tryghed og balance i et natteliv fyldt med festglade borgere og turister. Derfor er jeg meget glad for, at det er lykkedes os at finde penge til at fortsætte ordningen, siger Franciska Rosenkilde til TV2 Lorry.

Et stigende antal københavnere og turister i nattelivet, samt blandt andet rygeloven, mobile musikanlæg og døgnåbent salg af alkohol, har medført især støjgener for beboere i Middelalderbyen. Derfor igangsatte kommunen natteværterne som et pilotprojekt i marts i år, som en slags kommunens øjne i natten. Forlængelsen ventes endeligt vedtaget i forbindelse med andenbehandlingen af Budget2020 på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 1. november.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt