DRAGØR: Dragør kommune har ansat Rasmus Johnsen som ny chef for Børn, Skole og Kultur. Chefområdet er sammenlagt af de hidtidige områder Skole og Kultur samt Børn og Pædagogik, og i den forbindelse fortsætter den nuværende chef for Børn og Pædagogik Janne Gundersen som leder af Dagtilbud og med ledelse af de decentrale dagtilbud i kommunen.
Rasmus Johnsen tiltræder den 1. august. Sammenslaget af de to hidtidige fagområder til et nyt 0-18-års-område sker af hensyn til øget faglig sammenhæng i opgaveløsningen, fx vedrørende inklusion og i relationen mellem kultur, skole og dagtilbud, oplyser kommunen.
Rasmus Johnsen kommer fra en stilling som centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler i Greve Kommune. Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har foruden sin nuværende stilling ledelseserfaring som børnecenterchef, sekretariatschef i Børne- og Kulturforvaltningen i Ringsted Kommune og som landssekretær i Ungdommens Røde Kors samt som skoleleder på specialskoleområdet.
mk