Vuggestuebarn i Viborg smittet med tuberkulose

KORT NYT8. FEB 2019 10.58

VIBORG: Et vuggestuebarn i Viborg er smittet med tuberkulose, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Alle, som barnet har været i tæt kontakt med, herunder de øvrige børn i vuggestuen, indkaldes derfor til undersøgelse, men først i maj.

Årsagen er, at der går flere måneder fra en person er smittet, til sygdommen kan ses i en test. Styrelsen for Patientsikkerhed er i tæt kontakt med Regionshospitalet Skive, der tager sig af smitteopsporing og sikrer, at eventuelt smittede personer indkaldes til undersøgelse.

- Vi ser sjældent, at små børn med tuberkulose smitter andre, fordi de ikke har så mange bakterier i lungerne, siger overlæge og sektionsleder Anne Hempel-Jørgensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/vuggestuebarn-i-viborg-smittet-med-tuberkulose