DK Nyt

Vordingborg har ansat ny Vej- og Trafikchef

Tirsdag den 1. november tiltræder Torben Kelm Danielsen som ny Vej- og Trafikchef i Vordingborg
KORT NYT29. SEP 2011 16.07

VORDINGBORG: Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at ansætte Torben Kelm Danielsen som ny Vej- og Trafikchef i Vordingborg Kommune.

Torben Kelm Danielsen er uddannet cand. polyt (civilingeniør), en uddannelse han tog efter en karriere som officer i hæren. Han har i sit civile liv blandt andet været ansat som rådgivende ingeniør i Banestyrelsen og hos Carl bro A/S, med ansvar for projektering af jernbane- og vejanlæg. Desuden har han været ansat som vejingeniør i Gundsø Kommune. Siden 2007 har han været sektionsleder i Greve Kommunes Vej- og Landskabssektion.

Torben Kelm Danielsen blev udvalgt blandt 16 ansøgere til stillingen som Vej- og Trafikchef.

Han bliver chef for kommunens Vej- og Trafiksekretariat, Kørselskontor og Havnekontor. I alt ca. 60 medarbejdere.

jos

https://www.dknyt.dkartikel/vordingborg-har-ansat-ny-vej-og-trafikchef