DK Nyt
Vive: Plejeforsøg kæntrede, men Buurtzorg-modellen kan få en kommunal fremtid
Buurtzorg-modellen, der har fokus på menneskelig kontakt og pleje i ældreomsorgen, kan inspirere danske kommuner, konkluderer Vive efter afbrudt forsøg i Ikast-Brande.
Foto: Thomas Vilhelm, Ritzau Scanpix

Vive: Plejeforsøg kæntrede, men Buurtzorg-modellen kan få en kommunal fremtid

Vive har fulgt Ikast-Brandes forsøg med alternativ ældrepleje. Firmaet bag gik konkurs, men forløbet demonstrerer, at hollandsk projekt kan få en dansk fremtid.

IKAST-BRANDE: Forsøget var en relativ succes - men endte i konkurs halvvejs gennem forløbet. Det er den lidt paradoksale konklusion på Ikast-Brandes forsøg med at introducere den såkaldte Buurtzorg-model i ældreplejen, som efterlader flere spørgsmål end svar.

Kort fortalt opererer Buurtzorg-modellen med en slankere organisation uden mellemledere med færre, men bedre uddannet plejepersonale, som i teams servicerer et begrænset antal ældre med fokus på menneskelig kontakt og pleje.

Selve tankegangen i den alternative organisation af kommunernes ældrepleje har høstet omtrent udelt succes i Holland gennem et årti, men i Danmark støder den på en række udfordringer, som viste sig skæbnesvangre for selskabet bag i det midtjyske.

Så meget fremgår af Vives midtvejsevaluering af projektet i Ikast-Brande. Det fik en brat ende, da "Lokalpleje Danmark", nonprofit-selskabet, som varetog opgaven, blev erklæret konkurs i Skifteretten i Herning 31. august. Forsøget skulle være fortsat ind i 2022, og derfor bygger Vives konklusioner på erfaringerne fra det første år. 

Og selvom økonomien ikke holdt, var der ideer at bygge videre på.

Medarbejderne i Lokalpleje Danmark er samlet set bedre uddannet end medarbejderne i Hjemmeplejen og Sygeplejen i Ikast-Brande Kommune, fremgår det blandt andet i rapporten.

Medarbejdersammensætningen i Lokalpleje Danmark bestod af 50 pct. sygeplejersker og 50 pct. sosuassistenter, mens der i Ikast- Brande Kommune er 21 pct. sygeplejersker, 16 pct. sosuassistenter, 47 pct. sosuhjælpere, tre pct. sygehjælpere/hjemmehjælpere og 13 pct. ufaglærte. Sygefraværet i Lokalpleje Danmark var også lavt, både når man sammenligner med Ikast-Brande Kommune og landet som helhed.

Mislykket samarbejde

Pilotprojektet foregik ikke i hele kommunen, men i delområderne Bording og Engesvang, mens den hidtidige plejehjemsservice fortsatte i resten af kommunen. Samarbejdet mellem privat og offentlig service kom aldrig til at fungere, og det efterlod masser af frustration hos det konkursramte selskab.

- Vi fik ikke den form for partnerskab med kommunen, som vi havde lagt op til og forventet. Vi ser nu sort på hvidt, at vores to teams kom til at arbejde under et kontrol-regime, som kommunens egne sygeplejersker ikke selv ville arbejde under. Og vores teams fik ikke adgang til de nødvendige støttefunktioner. Vi havde også en lang række borgere, hvor det ikke lykkedes at nå til, at vi var eneste leverandør. Det er det modsatte, der er ideen i Buurtzorg-modellen, siger Bjørn Kassøe Andersen, der var direktør for Lokalpleje Danmark.

Selve årsagen til, at forsøget stoppede i utide, forholder Vive sig ikke til, men opsummerer:

"Forsøgsmodellen har ikke vist sig rentabel i den aktuelle modelkonstruktion, hvor Lokalpleje Danmark har haft underskud og efterfølgende er begæret konkurs. Lokalpleje Danmark anfører, at det hænger sammen med kontraktmæssige vilkår og begrænsninger, samt med kommunens prissætning og visitationspraksis. Ikast-Brande Kommune fastholder, at prissætningen i forsøgsprojektet har været korrekt, og at Lokalpleje Danmark har fået det samme som de øvrige leverandører på området."

Til gengæld konkluderer Vive, at den hollandske model med mindre administration, højere uddannelse og løn i mindre teams kan inspirere danske kommuner.

"Vives midtvejsevaluering finder, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet. Det selvorganiserende team i Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast-Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem," konkluderer Vive.

Instituttet gør i sin rapport opmærksom på, at forsøget på konkurstidspunktet fortsat ikke var fuldt udbygget. Og derfor mangler vigtige erfaringer.

FOA beklager konkurs

FOA, som organiserer de ansatte i plejebrancen beklager, at forsøget stopper i utide, og håber, at kommunerne fortsat vil hente inspiration til fornyelse af ældreplejen.

- Modellen rummer meget af det, vi skal satse på i fremtidens ældrepleje - kendte ansigter og ansvar og rum til faglighed hos medarbejderne. Derfor er jeg meget ked af at se virksomheden her gå konkurs, siger sektorformand i FOA Torben Hollmann og tilføjer:

- Der er brug for en gentænkning af ældreområdet - både hvordan hjemmeplejen tilrettelægges, men også hvordan den styres. Den nuværende model har udtjent sin tid og vi har brug for en ny, der i højere grad baserer sig på borgernes behov og tillid og rum til faglighed til medarbejderne, siger Torben Hollmann.

Buurtzorg - hollandsk hjemmepleje i nyt design

  • ”Buurtzorg” er navnet på en hollandsk leverandør af hjemmepleje og hjemmesygepleje, der med koncepter som ”kaffe først” og ”mennesket før bureaukrati” har revolutioneret det hollandske marked og tiltrukket sig international opmærksomhed.
  • Mottoet udtrykker organisationens overordnede mål om, at hjælpen skal tage afsæt i borgerens ønsker og ressourcer. Samtidig skal borgerne møde færre forskellige medarbejdere, og det skal gøre dem mere tilfredse med den hjælp, de modtager.
  • Selve Buurtzorg-organisationen består af et forholdsvis mindre servicekontor samt en række selvorganiserende teams på op til 12 medarbejdere. Hvert team har tilknyttet en coach (fra servicekontoret) og fødes løbende med information om teamets performance. Fx er der krav om 61 pct. direkte borgertid tre måneder efter teamopstart, og der monitoreres systematisk på borgertid, borgertilfredshed, ferie og andet fravær samt forekomsten af utilsigtede hændelser.
  • Non-profit organisationen Buurtzorg har på blot ti år oplevet en succes, der har givet dem en dominerende position på det hollandske marked for hjemmesygepleje. De seneste år er der også kommet international opmærksomhed på mulighederne for at overføre modellen til andre lande og kontekster.
  • En række danske kommuner udover Ikast-Brande, blandt andet Haderslev og Syddjurs, arbejder i disse år på at udvikle ældreområdet med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Arbejdet understøttes blandt andet af Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen og af KL og FOA’s fremfærdsprojekt ”nærvær i omsorg”.

Læs mere om Buurtzorg-modellen her

Kilder: Buurtzorg.com, Vive

Læs Vives rapport om Ikast-Brande-forsøget her.

https://www.dknyt.dkartikel/vive-plejeforsoeg-kaentrede-men-buurtzorg-modellen-kan-faa-en-kommunal-fremtid