Vindmøller i sigte fra turistattraktion skaber splid mellem kommuner

Skovtårnet i Faxe tiltrækker mange turister med en unik udsigt, men Næstved Kommune har planer om at opføre tre vindmøller på den anden side af kommunegrænsen.

FAXE / NÆSTVED: Det 45 meter høje Skovtårn i Faxe tiltrakt sidste år 350.000 besøgende med sin unikke udsigt over uberørt natur i Sydsjælland. Nu planlægger naboerne hos Næstved Kommune dog at opføre tre nye vindmøller 1.600 meter fra Skovtårnet, skriver TV2 Øst

Det er Jesper Mathiesen, direktør for Camp Adventure, som Skovtårnet er en del af, stærkt utilfreds med. Han mener, at vindmøllerne vil skade de besøgendes oplevelse. Den holdning deler borgmester i Faxe Kommune Ole Vive (V), som nu har bedt erhvervsminister Simon Kollerup (S) om at se på sagen.

Det er ikke første gang, at Faxe Kommune rækker ud til erhvervsministeren, hvor man sidste år ligeledes skrev et brev til daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K)

Næstved Kommuns lokalplan for opstilling af vindmøller går tilbage til 2012 og er senere blevet opdateret i 2017. Her fremgår det, at man har planer om at opsætte tre vindmøller på 125-150 meter. 

- Jeg tror ikke, at det vil forhindre turister i at komme. Jeg tror ikke, at folk, der planlægger at besøge skovtårnet fra Danmark, Norden og hele verden, sidder og tænker, at nu er jeg kommet op i skovtårnet, så kan jeg forhåbentligt ikke se vindmøller, for så skal jeg i hvert fald ikke derop, siger borgmester i Næstved Carsten Rasmussen (S) til TV2 Øst. 

Faxe Kommune har tilbage i allerede 2012 gjort opmærksom på, at man gerne ville involveres i VVM-redegørelserne, hvor man vil vurdere, om man vil gøre indsigelser mod opsætningen af de tre vindmøller. 

esl

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/vindmoeller-i-sigte-fra-turistattraktion-skaber-splid-mellem-kommuner