DK Nyt

Vellykket forsøg med fælles akutteam for tre kommuner

KORT NYT26. NOV 2020 11.26

GENTOFTE / GLADSAXE / RUDERSDAL: I foråret 2018 etablerede Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal en fælleskommunal akutfunktion som led i et fireårigt frikommuneforsøg. En evaluering viser nu, at forsøget høster anerkendelse fra både borgere og samarbejdspartnere for at skabe mere sammenhængende borgerforløb. 

Frikommuneforsøget giver akutsygeplejerskerne mulighed for at behandle borgere på tværs af kommunegrænser uden først at få accept fra en sygeplejerske fra den anden kommune. Derudover har de lov at opbevare, medbringe og udlevere medicin, så medicinsk behandling kan påbegyndes straks efter en læges ordination.

Evalueringsrapporten anbefaler, at samarbejdet fortsætter, når de fire år udløber. Desuden opfordrer Rudersdals borgmester Jens Ive (V) til, at de midlertidige muligheder og dispensationer gøres permanente for alle kommuner.

Rapporten kan downloades her.

 ak

https://www.dknyt.dkartikel/vellykket-forsoeg-med-faelles-akutteam-for-tre-kommuner