Vejle gør erhvervspraktik i 8. klasse obligatorisk

KORT NYT3. OKT 2020 14.00

VEJLE: Vejle Kommune indfører nu obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i 8. klasse. Praktikken skal give eleverne erfaringer med at være på en arbejdsplads, oplyser kommunen. Skolerne vælger selv, om eleverne skal i praktik i tre eller fem dage. Uanset hvad er der både en forberedelses- og evalueringsfase. 

Der er tale om et samarbejde mellem Børne- og Familieudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. I et politisk perspektiv skal den obligatoriske erhvervspraktik bidrage til, at flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne bakker op om at få eleverne ud på arbejdspladserne:

Det er som udgangspunkt eleverne selv og forældrene, der finder en praktikplads. Der findes dog også en portal, www.elevpraktik.dk, hvor praktikanter og virksomheder kan finde hinanden.  

ka

    
 
 

https://www.dknyt.dkartikel/vejle-goer-erhvervspraktik-i-8-klasse-obligatorisk