DK Nyt
Ufrihed for Loke såvel som for Thor

Ufrihed for Loke såvel som for Thor

ANMELDELSE Politikerne har i de seneste år kæmpet bravt om at komme først med nye indgreb mod vores personlige frihed
6. JUN 2012 7.00

Jacob Mchangama:
'Fri os fra friheden'
Gyldendal
ISBN 9788702126198
Udgave 1
2012
Sider 175

Knivlov, rygelov, våbenlov. Forbud mod bestemte reklamer og afgift på fedt. Overvågning af internetbenyttelse, telefonsamtaler og ganske almindelig færden i det offentlige rum. Man behøver ikke at være hyperliberal og chefjurist i CEPOS, som Mchangama er det, for at få fornemmelsen af, at politikerne i de seneste år har kæmpet bravt om at komme først med nye indgreb mod vores personlige frihed.

Mchangama, der allerede har etableret sig som en af den moderne liberalismes mere besindige stemmer, viser igen, at han er i stand til at forfægte sine standpunkter på et niveau og med en integritet, der ligger over de automatreaktioner, der for tiden flyder fra så mange penne. Mchangamas holdninger er velfunderede, og han fastholder dem også, når de betyder, at han må lange ud efter sine egne.

Overlærer Svendsens kniv
Udgangspunktet er John Stuart Mills klassiske frihedsbegreb, som han formulerede det i sit essay 'On liberty' fra 1859. Her sættes grænserne for statens legitime anvendelse af tvang snævert som 'den eneste måde magt legitimt kan anvendes mod et individ i et samfund mod dennes vilje, er for at forhindre ham i at skade andre. Hans eget bedste – det være sig fysisk eller psykisk – er ikke nok'. Mchangama fastholder således et klassisk frihedsbegreb, hvor individet er i centrum og nyder helt særlige rettigheder som netop er under pres i disse år – og det er da også et forstemmende billede, han tegner af situationen.

Overordnet begrundes de overgreb, der rettes mod vores rettigheder i to forskellige typer af årsager. Der er dem, der begrundes i, at vi skal beskyttes mod farer, og der er dem, der begrundes i ønsket om at beskytte os mod os selv. Terrorlovgivningen falder – sammen med de udvidede muligheder for at registrere vores kommunikation med hinanden – i den første gruppe, men det er også her, at et enkelt knivdrab i Københavns natteliv fører til, at overlærer Svendsen i Videbæk i dag er kriminel, fordi han stadig kører rundt med en kniv med et blad på over 7 cm for det tilfælde, at han skulle komme til at påkøre et rådyr på vej hjem fra andespil i den lokale sportshal. Disse regler bliver ofte bakket op af borgere, som sætter pris på tryghed uden at reflektere videre over, om det reelle trusselsbillede nu berettiger så drastiske indgreb i vores rettigheder, som tilfældet er.

Det andet sæt regler indføres for at beskytte os mod os selv. Det er ikke længere en privat sag, om man vil leve med nogle ekstra kilo på sidebenene, eller om man for den sags skyld nyder at slappe af i en taxa på vej hjem fra den lokale bodega. Det kan altid diskuteres, om ikke samfundet har et ansvar for, at befolkningen er veloplyst og i stand til at overskue konsekvenserne af deres handlinger, men Mchangama går videre end til blot at se det som et spørgsmål om fornuft.

De veltilpassedes råd
Han ser mange af reglerne som et resultat af, at en elite af velhavende, veluddannede og velopdragne presser deres normer ned over andre. Det er ikke kun fordi veltilpassede bedre forstår de forskellige leveråd, at de følger dem. Det er også fordi de leveregler, der sættes op, ofte er de veltilpassedes, lyder argumentet.

Mchangama er ikke kun ude efter den ene side af Folketinget. Mange steder påpeger han, at den tidligere borgerlige regering bestemt også har haft gang i forbudsmøllen, og en af hans hovedpointer er netop, at forbudstankegangen er blevet et tværpolitisk fænomen, som trives og vokser uanset partifarve og idémæssigt grundlag. På den ene side giver han eksempler på, hvor den tidligere liberale regering har udstedt nye forbud, mens han på den anden side også minder os om, hvordan SF for år tilbage kunne forsvare vores frihedsrettigheder med argumenter, som vil være utænkelige fra den side i dag.

Bogen efterlader os med en del ubesvarede spørgsmål, men det skal forfatteren ikke bebrejdes. Tværtimod bør det give anledning til at andre også begynder at beskæftige sig med frihedsbegrebet, som ikke mindst på grund af de mange nye muligheder for elektronisk overvågning og kommunikation nok fortjener opmærksomhed. Der er imidlertid ikke kun nyt land, der skal pløjes, der er også gamle agre, der er ved at gro til, og det er først og fremmest det, Mchangama skal roses for at have mindet os om.

Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef, Skanderborg Kommune

https://www.dknyt.dkartikel/ufrihed-for-loke-saavel-som-for-thor