DK Nyt

Ufravigelige frister for dagsordener

At klæde politikerne bedst muligt på er bedre forebyggelse end regler for at suspendere borgmesteren, siger KL-kontorchef
KORT NYT13. APR 2012 6.10

Som konsekvens af Farum-Kommissionens rapport vil regeringen nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på kommissionens anbefalinger. Dels af, at det skal være nemmere at komme af med borgmestre, der svindler, og dels at der skal indføres ufravigelige frister for, hvornår kommunalbestyrelsesmedlemmer skal have modtaget dagsordener og bilag før møder.

- Vi ved endnu ikke, om regeringen vil invitere os til at sidde med i udvalgsarbejdet, men det antager jeg. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi ikke skulle være en del af det arbejde, og vi vil deltage positivt i det, siger Karsten Thystrup, kontorchef i KL, til Berlingske.

- Regler, der handler om at klæde politikere bedre på i forhold til beslutningsprocesser, er et bedre forebyggende redskab end en regulering af, hvordan man kan suspendere en borgmester. Men lad os nu se tankerne foldet ud i udvalgsarbejdet, siger han.

ka

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/ufravigelige-frister-for-dagsordener