DK Nyt

Rebild:
Udvalgsformand skifter parti og forlader byrådet

KORT NYT11. JAN 2021 6.30

REBILD: Formand for teknik- og miljøudvalget i Rebild Kommune, Kim Edberg Andersen, skifter parti. Han hører hjemme hos Nye Borgerlige og ikke længere hos Dansk Folkeparti, som han har været medlem af i mange år. Det skriver Nordjyske.

- Den energi og det drive, der er hos Nye Borgerlige er mere mig. Jeg er et menneske, der er drevet af indignation, og jeg kan godt lide, at Nye Borgerlige holder fast i at være et protestparti, hvor Dansk Folkeparti er blevet et mere ... fastgroet parti, siger Kim Edberg Andersen til mediet.

Kim Edberg Andersen forlader dermed sin formandspost og sin plads i byrådet, så snart det helt formelt kan lade sig gøre. Han blev valgt til byrådet ved KV17.

eo

https://www.dknyt.dkartikel/udvalgsformand-skifter-parti-og-forlader-byraadet