GLOSTRUP: Politiet har mandag aften anholdt en 26-årig mand, der har truet med at skyde sin sagsbehandler på Glostrup Rådhus. Det fortæller vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi. Det skriver Ritzau.
Manden ringede fredag i sidste uge til sin sagsbehandler og truede med at skyde hende. Sagsbehandleren er ansat hos Socialservice under Social- og Sundhedsforvaltningen, og hun var meget chokeret over truslerne, fortæller økonomi- og servicechef Rune Jönsson.
Også mandag nåede den 26-årige at ringe til rådhuset, inden politiet fik ham anholdt. Truslerne gik denne gang ud over en telefonmedarbejder i Borgerservice.
Begge ansatte er blevet tilbudt psykologhjælp, men indtil videre har de valgt at se tiden an.
tj
https://www.dknyt.dkartikel/truede-med-at-skyde-sagsbehandler