Tre idrætsbaner i Vejle skal samle vand fra skybrud

KORT NYT9. MAR 2020 13.05

VEJLE: Med østbyens klimaprojekt forvandles en sportsplads i Vejle, der før bestod af en fodboldbane og bane til beachvolley, til en klimapark med tre regnvandsbassiner, oplyser Vejle Amts Folkeblad. Når ikke der er store regnmængder, kan borgerne bruge bassinerne til boldspil, løbeture og anden leg.

Klimaombygningen af idrætspladsen løber ifølge det seneste overslag op i 17,1 mio. kr. Kommunen bidrager med fem mio. kr., mens Vejle Spildevand betaler de 12,1 mio. kr.

De tre regnvandsbassiner på idrætspladsen skal holdes på regnvandet, indtil der er plads til at sende det videre. Fra boldbanerne etableres en stor transportledning, der krydser jernbanen, løber både over og under en vej og videre til en pumpestation ud i fjorden.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/tre-idraetsbaner-i-vejle-skal-samle-vand-fra-skybrud