To ud af tre kommuner sparer på skolerne

To ud af tre kommuner sparer på skolerne

På to år har kommunerne næsten skåret en milliard på udgifterne til folkeskolen
8. NOV 2011 13.04

Seks ud af 10 kommuner skærer yderligere på folkeskoleområdet næste år. Det viser en aktuel gennemgang fra Danmarks Lærerforening af de kommunale budgetter for 2012.

BDO, Kommunernes Revision har tidligere i år dokumenteret, at der fra 2002 til 2010 er sket et fald i udgifterne til normalundervisningen på 8,1 pct. pr. elev. Budgetterne for 2011 betød besparelser på mere end 600 mio. kr. Med budgetterne for 2012 forsætter nedgangen med yderligere 330 mio. kr.

Undersøgelsen viser, at 61,9 pct. af landets kommuner gennemfører besparelser i folkeskolen, mens kun 9,3 procent tilfører flere ressourcer. I de kommuner, som gennemfører besparelser, sker det oftest på lærer-nes arbejdstid, ved nedlæggelse af lærerstillinger eller ved at forringe den special-pædagogiske indsats uden for normalklasserne.

Rammer eleverne
- Der er bred enighed om, at folkeskolen skal rumme flere af de børn med særlige vanskeligheder, som i dag modtager undervisning uden for en normalklasse. Men det kræver, at lærerne får ekstra muligheder for f.eks. efteruddannelse, siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/to-ud-af-tre-kommuner-sparer-paa-skolerne