DK Nyt

Tilsyn truer igen med at lukke Aarhus-bosteder

KORT NYT2. JUN 2021 11.26

AARHUS: Socialtilsyn Midt retter nu en skarp kritik af forholdene for de multihandicappede beboere i et af husene i Bofællesskabet Elev og truer med lukning af hele Borgercenter Nord, som det bofællesskab er en del af, oplyser TV2 Østjylland.

Socialtilsynet har orienteret kommunen om, at man påtænker lukning på baggrund af højt vikarforbrug, for mange uuddannede medarbejdere, samt at de faste medarbejdere på lavt timetal ikke indgår i kompetenceudvikling, personalemøder og supervision.

Sidste år var der også en lukketrussel i spil i Borgercenter Nord, hvor tilsynet i september endte med at vurdere, at der var godt gang i forbedringerne hen imod at opnå den fornødne kvalitet. Ved den lejlighed var social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S) på det rene med, at arbejdet med at forbedre forholdene på kommunens botilbud langt fra var slut.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/tilsyn-truer-igen-med-at-lukke-aarhus-bosteder