Syddjurs reducerer CO2 udledning med sund fornuft

KORT NYT6. SEP 2020 14.01

SYDDJURS: Syddjurs har reduceret udledningen af CO2 i kommunale bygninger med 36 pct. på ti år. Eller næsten dobbelt så meget, som var målet i 2010. I løbet af de kommende fem år, kalkulerer man med at sænke udledningen med yderligere fem pct. Hemmeligheden er sund fornuft, oplyser kommunen.
 
Det kendetegnede eksempelvis udskiftning af oliefyr med varmepumpe på et plejecenter i 2015. Ikke nok med, at varmepumpen er billigere i drift. Samtidig er udledningen af CO2 reduceret med 100 ton om året. Lyngparken er bare et eksempel på reduktion. Solceller på skoler og rådhus bidrager samtidig med mere vedvarende energi, pt omkring 500.000 kWh om året.

- Vi har været heldige med, at der i løbet af årene er kommet nogle fornuftige tekniske anlæg på markedet samtidig med, at vi har haft nogle politikere, der ville investere i dem, siger Syddjurs Kommunes energikonsulent Jens Nøhr.

MG

 

https://www.dknyt.dkartikel/syddjurs-reducerer-co-sub-2-sub-udledning-med-sund-fornuft