DK Nyt

Stor uenighed om besparelse i Frederikshavn

BUDGET 2012 Den tidligere og nuværende borgmester i Frederikshavn er langt fra enige om, hvor meget kommunen skal spare
KORT NYT2. SEP 2011 14.53

FREDERIKSHAVN: To byrådsmedlemmer i Frederikshavn udlægger den dårlige økonomi i kommunen helt forskelligt.

Den tidligere borgmester Erik Sørensen fra Socialdemokratiet mener, at kommunen skal spare op imod 100 millioner kroner - alene inden årsskiftet, skriver DR Nordjylland.

- Det baserer jeg på de tal og oversigter, som kommer fra borgmesterens økonomiske forvaltning. Dem vi fik på byrådsmødet, siger han.

Men borgmester Lars Møller (V) mener, at beløbet for i år er langt mindre.

- Det handler ikke om 100 millioner. Erik Sørensen blander nogle ting sammen. Vi har serviceafvigelser nu, der lyder på 44 millioner kroner. Det er dem, vi skal finde. Det har vi skrevet under på ved budgetaftalen, siger borgmesteren.

srl

https://www.dknyt.dkartikel/stor-uenighed-om-besparelse-i-frederikshavn