Sorø skærper regler efter voldtægtssag

KORT NYT3. DEC 2019 9.20

SORØ: Den 32-årige idrætslærer fra Sorø blev mandag kendt skyldig i at have begået flere voldtægter, krænkelser og trusler mod mindreårige elever og idømt fængsel i seks år. Sagen får nu Sorø Kommune til at revidere sit regelsæt på området. Det skriver TV2 Øst. 

Kommunaldirektør Søren Søndergaard Kjær siger, at man har revideret og yderligere skærpet reglerne som følge af sagen. Det sker med input fra faglig viden. 

Skolelederen på den pågældende skole har under retssagen fortalt, at allerede i efteråret 2017 fik ledelsen henvendelser om den idømte lærer. Lederen tog efterfølgende læreren til side til en enkelt samtale, men der blev ikke fulgt yderligere op på henvendelserne. Søren Søndergaard Kjær mener ikke, at der er grundlag for at give kritik af skolelederen eller andre. 

esl

 

https://www.dknyt.dkartikel/soroe-skaerper-regler-efter-voldtaegtssag