DK Nyt

Solrød henter ny sundhedschef i Furesø

KORT NYT10. MAJ 2021 11.24

SOLRØD: Specialkonsulent Ulrikka Klarskov Kjær fra Furesø Kommune er pr. 1. juni ansat som ny sundhedschef i Solrød Kommune. Hun erstatter Bibi Asklund, der er rykket til KL.

Ulrikka Klarskov Kjær er uddannet sygeplejerske samt cand.polit. fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet med speciale i sundhedsøkonomi. Hun har tidligere i karrieren været blandt andet ældre- og sundhedschef.

Hun har desuden været specialkonsulent i både kommunalt og regionalt regi og har samtidig drevet selvstændig konsulentvirksomhed i en årrække.

mk

https://www.dknyt.dkartikel/solroed-henter-ny-sundhedschef-i-furesoe