DK Nyt
Sønderborgs ældre skal have federe mad

Sønderborgs ældre skal have 'federe' mad

En undersøgelse fra Fødevareinstituttet på DTU fra sidste år har vist, at 60-80 pct. af de ældre i plejeboliger er moderat eller svært undervægtige
10. JUN 2011 12.25

SØNDERBORG: - Vi tror ikke, det er helt så slemt. Men det skal selvfølgelig undersøges. Vi vil vide, hvordan det står til. Ifølge vores kostpolitik skal de ældre have en mad der er rig på protein og fedt og så næringsrig, at de ældre holder vægten, også i perioder hvor den ældre af en eller anden årsag mister appetitten, siger formanden for Seniorudvalget i Sønderborg, Jesper Rosanes.

Kostberegner for alle
Seniorudvalget besluttede sidste år at købe et elektronisk kostberegningsprogram, der er en forudsætning for at beregne næringsindholdet i maden. Herefter er det blevet besluttet, at alle beboerne skal tilbydes en ernæringsscreening. Hvis screeningen viser, at beboeren er moderat
eller svært undervægtig, vil beboeren blive tilbudt en kost, der passer til deres behov, og der vil blive fulgt op med vægtkontrol og registrering af kosten.

Den væsentligste udgift ved nyordningen i Sønderborg er til arbejdstid. I alt skal der bruges 1.271 timer svarende til 115 timer pr. år pr. plejecenter.

lcl

https://www.dknyt.dkartikel/soenderborgs-aeldre-skal-have-federe-mad