DK Nyt

Socialdirektør skifter til it-branchen

Mikala Kreiser stopper i Høje-Taastrup efter tre år
KORT NYT5. JUL 2012 7.46

HØJE-TAASTRUP: Mikala Kreiser, der siden juli 2009 har været socialdirektør i Høje-Taastrup Kommune, har nu valgt at forlade stillingen, skriver Lokalavisen Tastrup.

- Jeg har gennem længere tid gået med overvejelser om at prøve noget andet end den offentlige sektor. Jeg har været meget glad for at være i Høje-Taastrup, men vil prøve noget andet af, siger Mikala Kreiser, som nu skal stå i spidsen for to mindre it-virksomheder: IT Kompetence og IT K2, hvor hun bliver chef for ca. 30 ansatte.

- Vi har været meget glade for Mikalas indsats, og det er et stort tab for kommunen, at hun fratræder. Men vi må hurtigst muligt finde en ny socialdirektør, siger borgmester Michael Ziegler (K).

ka

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/socialdirektoer-skifter-til-it-branchen