DK Nyt

SF'er takker af efter 38 år som byrådsmedlem

KORT NYT9. DEC 2020 8.53

FAABORG-MIDTFYN: Efter 38 år som byrådsmedlem vil SF's Torben Smith nu sige stop. Han udtræder af Faaborg-Midtfyn Byråd til årskiftet og erstattes af førstesuppleanten Lea Haahr.

Torben Smith debuterede i kommunalpolitik i daværende Ringe Byråd i 1982 og er blevet genvalgt hver gang siden da. Undervejs blev det samtidig ved KV09 til en enkelt valgperiode i Regionsråd Syddanmark.

74-årige Torben Smith begrunder over for Fyens.dk sin udtræden med en kombination af helbredshensyn og ønsket om mere tid med familien. Det spiller også ind, at SF ved KV21 stiller med hans afløser i byrådet som spidskandidat, så hun dermed nu kan føre valgkamp som byrådsmedlem.

mk

https://www.dknyt.dkartikel/sf-er-takker-af-efter-38-aar-som-byraadsmedlem