DK Nyt

Servicekultur i socialforvaltning skal analyseres

KORT NYT10. DEC 2020 15.28

KØBENHAVN: En analyse vedrørende bedre servicekultur i socialforvaltningen er netop blevet udbudt i Københavns Kommune. Der er sat en mio. kr. af til arbejdet, der skal foregå i første kvartal 2021.

Af udbudsmaterialet fremgår det, at udsatte og sårbare københavnere, der har brug for hjælp og støtte i hverdagen, skal have en oplevelse af, at de bliver inddraget og hjulpet bedst muligt gennem sagsbehandlingen, og at forvaltningen er tilgængelig igennem sagsforløbet. 

Ét spor har fokus på borgerens møde med forvaltningen samt omfatter alle indgange og møder, der er tilknyttet socialforvaltningen. Et andet spor har fokus på den interne arbejdspladskultur og de interne forudsætninger og begrænsninger for en god servicekultur.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/servicekultur-i-socialforvaltning-skal-analyseres