Sådan får man flere i job: Tro på det og stil flip-spørgsmål

Der er himmelvid forskel på, hvor gode sagsbehandlere er til at få borgere i job. Forklaringen handler om tillid og selvopfyldende profetier.
26. FEB 2020 6.45

At få ledige i job handler langt fra kun om regler, pligter og trusler om sanktioner. Hvis beskæftigelsesindsatsen skal lykkes, skal man huske, at det handler om mennesker.

Det var hovedbudskabet i to indlæg på KL's beskæftigelsestræf tirsdag, hvor Søren Vinther Fjærestad, der er chef for Væksthusets Kompetencecenter, og antropolog Tinna Nielsen gav deres bud på, hvordan man skaber en god sagsbehandling for borgerne, der samtidig skaber resultater for jobcentrene.

Her pointerede Søren Vinther Fjærestad, at det at få ledige i job i høj grad handler om, at sagsbehandlerene skal have en åben indstilling til borgernes udfordringer. Her nytter det ikke noget, at hele beskæftigelsessystemet er bygget på mistro og sanktioner, hvis borgere ikke holder deres aftaler, mener han.

Hvis ledige skal i arbejde, så handler det om at skabe en sagsbehandling, der bygger på tillid. For tro kan både flytte bjerge og borgere i beskæftigelse.

Det viser en undersøgelse, som Væksthuset offentliggjorde i 2017. Her konkluderede de, at hvis en sagsbehandler har tiltro til, at den enkelte borger kan komme i arbejde, så betyder det, at der er 32 pct. højere sandsynlighed for, at borgeren efter forløbet er i job i forhold til de sagsbehandlere, der ikke har tiltro til borgeren.

Væksthuset havde i perioden fra 2011 til 2016 indsamlet data fra ti jobcentre, hvor over 300 sagsbehandlere har deltaget i undersøgelsen. 

Derfor har det stor betydning, alt efter hvilken sagsbehandler borgeren møder.

Vi er ikke rationelle
Vigtigt at huske er også, at mennesker ikke er rationelle fornuftsvæsner, men at vores hjerner arbejder ud fra forudfattede mønstre, så vi laver mentale genveje, der ofte ender i fejlkonklusioner, pointerede Tinna Nielsen, antropolog og stifter af organisationen Move The Elephant For Inclusiveness. 

- Vores hjerne leder efter en bekræftelse i, at det, vi gør, er rigtigt. Når vi får at vide, at Hjørring-modellen virker, så tænker vi, at ja ja, det virker i Hjørring, men det er noget andet i min kommune. Vi kommer til at ekskludere nye ideer - også fra borgere, sagde hun.

Der er også risiko for, at man fejlvurderer borgere ud fra sine forudfattede holdninger. Hvis fx en borger ser brandgodt ud, kan hun så virkelig have det så skidt? 

Stil flip-spørgsmål
Ifølge Tinna Nielsen er det umuligt at få hjernen til ikke at lave problematiske genveje. Men man kan og bør i situationen stille det, hun kalder flip-spørgsmål, til sig selv og sine kolleger på jobcentret: Hvis hun ikke så godt ud, ville jeg så tænke, hun var mere syg? Hvis han ikke kom fra en ressourcesvag familie, ville jeg så stille ham nogle andre spørgsmål? Hvis han havde 20 års erfaring mere end mig og ikke var 20 år, ville jeg så lytte mere?

- Man vil opdage sider af sig selv, man ikke kendte, sagde hun.

Endelig viser blandt andet engelske erfaringer, at hvis man får borgere til selv at skrive ned, hvad de drømmer om, hvordan de vil nå dertil, og hvordan de vil tackle barrierer på vejen, øger det chancerne for at nå målene.

- Det giver folk den tro på egen formåen, som beskæftigelsessystemet ellers typisk underminerer, sagde Tinne Nielsen.

 

https://www.dknyt.dkartikel/saadan-faar-man-flere-i-job-tro-paa-det-og-stil-flip-spoergsmaal