DK Nyt

S-borgmestre kritiserer partitop

Flere socialdemokratiske borgmestre kræver nye forhandlinger om S-SF's betalingsring
KORT NYT20. SEP 2011 7.36

SJÆLLAND: Efter valgkampen er slut står det klart, at flere socialdemokratiske borgmestre slet ikke er tilfredse med de nuværende løsninger omkring S og SF's betalingsring. De kræver nye forhandlinger.

Borgmestrene i omegnskommunerne vil ikke blot drøfte, hvor betalingsringen skal gå, og hvordan den offentlige trafik skal styrkes. Hvidovres borgmester, Milton Graff Pedersen (S), ønsker tilmed en åben diskussion om alternativer til en betalingsring, skriver Berlingske. Han foreslår i stedet roadpricing.

Omegnsborgmestrene retter samtidig en kritik imod toppen i S og SF, der så sent som i sommer lovede at inddrage dem i drøftelserne om betalingsringen. Det løfte føler flere borgmestre dog ikke er overholdt.

srl

https://www.dknyt.dkartikel/s-borgmestre-kritiserer-partitop