DK Nyt

Roskilde vil være frikommune

Roskilde Byråd har besluttet at indsende en ansøgning om at blive frikommune
KORT NYT14. MAR 2011 6.48

ROSKILDE: Kun fem ud af landets 98 kommuner kan opnå denne forsøgsstatus, så kampen om at være med kan blive hård. Borgmester Poul Lindor Nielsen tror dog, at Roskilde har en god chance.

- Vi tilbyder et spændende forsøg, der udfordrer systemet på tre forskellige områder. Det ene handler om at genopfinde medborgerskabet, så vi som borgere i højere grad føler et ansvar for fællesskabet og vil bidrage til det. Og her har vi helt unikke erfaringer fra det frivillige arbejde med Roskilde Festivalen, som vi kan bruge som inspiration. Det andet område handler om mindre bureaukrati, hvor vi gerne vil fritages for stramme regler og bindinger og erstatte dem med måling af resultater. Den sidste handler om, at vi gerne vil kunne lægge budgetter over flere år, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.

https://www.dknyt.dkartikel/roskilde-vil-vaere-frikommune