Rødt vand skal advare badegæster om hestehuller

KORT NYT27. JUL 2020 11.51

GRIBSKOV: Langs den nordsjællandske kyst går Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste i gang med et projekt, der skal advare badegæster om hestehuller. Med den røde væske i hestehullerne kan gæsterne hurtigt orientere sig om, hvor det er farligt at hoppe i, skriver SN.dk.

Og det er med god grund. Sidste sommer reddede livredderne otte personer op af hestehuller ved Rågelejestrand, der er et af stederne, hvor det nye forsøg afprøves, fortæller cheflivredder John Mogensen til SN.dk. 

Det røde vand er økologisk. Metoden bliver også brugt i svømmehaller, når man skal tjekke, om det er cirkulation i vandet.

rbr

https://www.dknyt.dkartikel/roedt-vand-skal-advare-badegaester-om-hestehuller