Regioner og læger enige om ny aftale for gigtpatienter

KORT NYT2. MAR 2020 15.50

Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og Foreningen af Praktiserende Speciallæger, FAPS, er enige om en ny aftale, der skal sikre bedre og mere sammenhængende behandling for gigtpatienter hos reumatologer. Det skal gøre det nemmere at tilpasse behandlingen den enkelte patient. 

- Aftalen gør det muligt at tilrettelægge mere fleksible kontrolforløb for gigtpatienter, blandt andet fordi, der nu bliver større mulighed for at bruge email-, telefon- eller videokonsultationer som en del af forløbet. På den måde skal patienterne kun møde fysisk op i klinikken i det omfang, der er et behov for det, siger formand for RLTN, Anders Kühnau (S).

Det kan også være en fordel for de borgere, der har langt til reumatologen, og med aftalen kan flere patienter behandles inden for den økonomiske ramme. Desuden kan aftalen også lette overgangen fra behandling hos praktiserende reumatolog til praktiserende hudlæger og ortopædkirurger, fordi den giver reumatologerne mulighed for at henvise direkte til disse specialer, så patienterne ikke skal omkring deres praktiserende læge først.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/regioner-og-laeger-enige-om-ny-aftale-for-gigtpatienter