DK Nyt

Rådmand bruger kommune-jurister privat

Venstres nye spidskandidat i Aalborg, Tina French Nielsen, får kritik for at få kommunens jurister til at udarbejde en vurdering af en privat sag
KORT NYT24. APR 2012 8.46

AALBORG: Man skal som rådmand ikke bruge kommunens jurister i private sager. Det mener SF, der kritiserer ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V) for at trække på kommunens jurister i forbindelse med en miljøsag omkring landbruget Viderupgaard A/S, hvor Tina French Nielsen er medejer.

Nordjyllands Politi efterforsker sagen om overproduktion, men på opstillingsmødet i Venstres sidste torsdag, udtalte Tina French Nielsen, at hun havde fået kommunens jurister til at give en vurdering af sagens betydning for Tina French Nielsens opstilling. Det skriver Nordjyske.

- Da det er en privat sag, må hun jo købe sig til juridisk vurdering ved en privat advokat, som de almindelige borgere i den her by ville gøre, hvis de var under efterforskning for et eller andet, siger gruppeformand i SF, Jane Østergaard.

Tina French Nielsen vil forelagt kritikken fra SF nu betale for den juridiske vurdering, som kommunens jurister har udarbejdet.

lcl

https://www.dknyt.dkartikel/raadmand-bruger-kommune-jurister-privat