Nu kan landsbyklynger over hele landet søge om penge til et lokalt mødested. Foreningen Realdania og Lokale og Anlægsfonden har afsat 50 mio. kr. til formålet.
Et stærkt bånd mellem landsbyer, der ligger geografisk tæt på hinanden, kan være med til at løfte et område og vende en negativ udvikling. Det handler om samarbejde - om at samle kræfterne og sammen prioritere mellem tilbud og faciliteter. I en landsbyklynge er det måske ikke alle landsbyer, der kan beholde deres sportshal - til gengæld kan landsbyerne tilsammen igen stille fx fodbold- eller gymnastikhold.
Genopfundne faciliteter
Alle landsbyklynger med gode ideer til innovative mødesteder kan søge om midler til formålet - i første omgang er det muligt at søge om støtte til at få udviklet ideen til et egentligt projekt. Fristen for ansøgning er 1. september 2019.
Projektet er en naturlig forlængelse af et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, der fra 2016-2018 støttede og udviklede 29 landsbyklynger i en landsdækkende kampagne.
Bygningen kan være ny, men mødestedet kan i lige så høj grad bygge på eksisterende faciliteter, der bliver genopfundet til lejligheden:
- Brugsen, hallen og forsamlingshuset er i dag typiske og vigtige mødesteder i lokalsamfundet. Men kan vi forstærke rammerne om fællesskabet og fritidslivet ved at samle flere funktioner, vende vrangen ud på et forladt hus eller bygge noget nyt op om en stærk lokal kultur? Vi håber, at de nye mødesteder kan inspirere andre lokalsamfund til at samle kræfterne, siger Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden.
Realdania og Lokale og Anlægsfonden støtter op til 20 anlægsprojekter i landsbyklynger fordelt over hele Danmark.
De fysiske projekter skal:
ka
https://www.dknyt.dkartikel/puljepenge-kan-styrke-ideer-til-nye-mdesteder-i-landsbyklynger