DK Nyt

Psykiatri opretter pårørende-til-pårørende-tilbud

KORT NYT2. SEP 2021 13.32

SJÆLLAND: Hvis man er pårørende til et menneske, der er eller har været i behandling i Psykiatrien Region Sjælland, kan man som noget nyt få sparring og inspiration via en åben linje direkte til andre med erfaring som pårørende.

Det nye tilbud, hvor fem medarbejdere med egne erfaringer som pårørende tilbyder samtaler med andre pårørende, er søsat med midler fra Regionsrådet. Etableringen af det nye tilbud om pårørendepeer-samtaler bygger på viden og erfaringer fra patient- og pårørendeorganisationer og Psykiatriens allerede eksisterende tilbud om peerstøtte til patienter. 

Betegnelsen peer betyder en ligesindet – det vil sige, at man som pårørendepeer selv har oplevet at være pårørende og derfor kan genkende og dele de følelser og frustrationer, som nuværende pårørende ofte står med.

sfe

https://www.dknyt.dkartikel/psykiatri-opretter-paaroerende-til-paaroerende-tilbud