DK Nyt

Privat arkitekt hjælper Norddjurs med byggesager

KORT NYT7. JUN 2021 10.03

NORDDJURS: I 2020 ansatte Norddjurs Kommune yderligere to byggesagsbehandlere for at komme til bunds i bunken med ansøgninger om byggetilladelser. Det gav et tiltrængt boost, men efterspørgslen efter byggetilladelser er fortsat markant stor, fortæller Jens Meilvang (LA), formand for Miljø- og teknikudvalget, oplyser Lokalavisen.

For at kunne komme i gang fluks er det aftalt med en privat virksomhed, det lokale arkitektfirma Arkikon, om at bistå kommunens medarbejdere med at barbere bunken med byggesager ned.

- Aftalen med Arkikon gælder fra 1. juni, og de kommer til at ekspedere de byggesager, der er fuldt oplyste, når vi har modtaget dem. Jeg synes, det er en rigtig fin løsning, som kan gå i gang med det samme, noterer udvalgsformanden.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/privat-arkitekt-hjaelper-norddjurs-med-byggesager