DK Nyt

Priser på behandlingstilbud stiger

Lolland skal finde 11 mio. kr. hvert år på social- og psykiatriområdet
KORT NYT20. JUN 2011 6.19

LOLLAND: Allerede i maj blev det klart, at budgettet på Social- og Psykiatriområdet i Lolland Kommune ikke holdt. Der manglede 4,5 mio. kr.
  
Men takket være en generel forhøjelse af priser på den behandling, der foregår i andre kommuner, var underskuddet for 2011 steget til 17,4 mio. kr.,- plus et allerede fastlagt underskud på 1,5 mio. kr. for 2012, skriver Folketidende.

Mange af prisstigningerne er permanente. Så Social- og Psykiatriudvalget skal formentlig finde 11 millioner kroner i budgettet hvert år fremover.

- Det er kommet som et lyn fra en klar himmel det her. Og det mest ærgerlige er, at det jo ikke er fra Lolland Kommunes egne rækker, det kommer - men udefra. Og vi har ikke haft en chance for hverken at styre eller forudse det, lyder det ærgerligt fra udvalgsformand Marie Louise Friederichsen (K).

ka

https://www.dknyt.dkartikel/priser-paa-behandlingstilbud-stiger