DK Nyt

P3 har fundet Odders video-spøgelse

KORT NYT10. MAJ 2021 12.15

ODDER: Billedet af en ukendt mand, som dukkede op som mødedeltager på interne videomøder, har i nogen tid mystificeret medarbejdere i Odder Kommune, som vi omtalte for nylig.

Siden har P3-programmet "Påstand mod påstand" sat en større efterforskning i gang, og de har nu fundet manden, som viser sig at være en engelsk it-tekniker ansat hos firmaet StarLeaf, som leverer softwaren til Odders videomøder, skriver Horsens Folkeblad.

Han er godt klar over, at hans foto dukker op, hvis der er noget galt med mødedeltagernes webcam. Han lover nu at få løst problemet hurtigst muligt.

ak

https://www.dknyt.dkartikel/p3-har-fundet-odders-video-spoegelse