Odsherred går nu fra to til fire skoler

KORT NYT30. JAN 2019 14.10

ODSHERRED: Efter i fem år at have drevet skolevæsen med bare to skoler i stedet for de tidligere ni, har byrådet i Odsherred nu enstemmigt besluttet at etablere fire selvstændige skoler, oplyser kommunen.

Den nye skolestruktur gælder fra 1. august 2019 og omfatter fire skoler med egne skolebestyrelser og genanvendelse af de tidligere stednavne og tilbageføring af overbygningen på Vig Skole. 

Enhedslisten havde stillet et forslag om en model med otte selvstændige skoler. Forslaget fik Venstres og Enhedslistens i alt otte stemmer, mens resten af byrådet stemte imod. Venstre havde stillet forslag om en model med seks skoler med overbygning på alle skoler. Det forslag fik samme partiers otte stemmer, mens resten af byrådet stemte imod.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/odsherred-gr-nu-fra-to-til-fire-skoler