DK Nyt

Odder skifter blåt flag ud med gebyrfrit hvidt

KORT NYT27. MAJ 2021 9.51

ODDER: Den internationale Blå Flag-ordning har signalværdi for godt badevand og gode strandfaciliteter, men det er også en ordning, der koster et gebyr til Friluftsrådet for hver strand, og de penge finder Odder Kommune er givet dårligt ud. Desuden er der hundeforbud på Blå Flag-strandene, og det trækker også ned.

I lighed med cirka 60 nordjyske strande vil tre strande i Odder Kommune i stedet flage med et hvidt flag, der signalerer det samme som det blå, bare med hunde og uden gebyr. Dansk lovgivning rummer et badevandsdirektiv, der klassificerer badevandet med én, to eller tre stjerner, og "så kan alle købe eller selv producere et flag", lyder i Horsens Folkeblad den snusfornuftige forklaring fra havbiolog Morten Rud i Odder Kommunes miljøafdeling.

- En måde at frigive nogle penge, der gik til noget bureaukrati, siger han om de hvide flag med tre stjerner, der koster kommunen 317 kr. pr. stk. i stedet for 7.000 kr. pr. stk. i gebyr til Friluftsrådet.

mk

https://www.dknyt.dkartikel/odder-skifter-blaat-flag-ud-med-gebyrfrit-hvidt