DK Nyt
Ny direktør i Danske Regioner

Ny direktør i Danske Regioner

Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf tiltræder 1. april som ny direktør i Danske Regioner og erstatter Per Okkels
10. FEB 2012 15.48

Adam Wolf kommer fra en stilling som direktør i Domstolsstyrelsen, hvor han har siddet siden 2005.

Tidligere har Adam Wolf været afdelingschef i Finansministeriet og ministersekretær/sekretariatschef i Statsministeriet.

I Domstolsstyrelsen har Adam Wolf stået i spidsen for domstolsreformen fra 2007 og en modernisering af den samlede organisation herunder samling af byretterne i større og stærkere enheder, skriver Dagens Medicin.

Den tidligere administrerende direktør Per Okkels blev 1. december  departementschef i Sundhedsministeriet.

CV
Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 1987Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet (1986-1989)
Udstationeret ved Ecole National d'Administration (ENA) i Paris (1989-1990)
Ministersekretær/Sekretariatschef i Statsministeriet (1991-1995)
Ambassaderåd, Danmarks Ambassade, Washington D.C. (1995-1997)
Kontorchef (administrations- og personalepolitik), Finansministeriet (1997-1998)
Afdelingschef (administrationspolitik, modernisering), Finansministeriet (1998-2002)
Leder af Den Digitale Taskforce (statslig-kommunal projektorganisation), (2001-2002)
Afdelingschef (generel udgiftspolitik, finansloven), Finansministeriet (2002-2005)
Direktør, Domstolsstyrelsen (2005-2012)
Administrerende direktør, Danske Regioner (2012- )

 

lcl

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/ny-direktoer-i-danske-regioner