DK Nyt
Nordjylland klar med plan for massetest i de syv kommuner
Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Nordjylland klar med plan for massetest i de syv kommuner

Efter jagten på muteret coravirus i Frederikshavn og Thisted i denne uge, følger Hjørring, Jammerbugt og Læsø i næste uge og til sidst Brønderslev og Vesthimmerland.
10. NOV 2020 13.12
TEMA: Corona

NORDJYLLAND: Massetestningen af borgere i de syv nedlukkede nordjyske kommuner er nu klar til udførelse. Region Nordjylland har planen klar og ruller den ud i kommunerne over tre uger.

Allerede i lørdags lagde man ud i Frederikshavn og Thisted kommuner, og efter denne uge kommer turen i starten af næste uge til Hjørring, Jammerbugt og Læsø kommuner, oplyser regionen. Yderligere en uge efter sluttes der af i Brønderslev og Vesthimmerland kommuner.

Formålet er at kortlægge muteret coronavirus. Alle borgere opfordres til at lade sig teste, gældende fra toårige og op. 

Kapacitet øges løbende

I alle syv kommuner vil der være minimum fem dage med mulighed for at blive testet og minimum fire teststeder fordelt i hver kommune. Man skal selv bestille tid til test via coronaprøver.dk.

Testkapacitetet forøges løbende, og tidsplanen kan derfor potentielt blive fremrykket, fortæller overlæge Jan Nybo, der er chef for regionens testindsats. Tiderne for test i næste uges kommuner Hjørring, Jammerbugt og Læsø oprettes først på coronaprøver.dk i løbet af den kommende weekend.

Foruden den generelle massetest arbejder Region Nordjylland og de syv kommuner på en plan for test af borgere, der ikke har mulighed for selv at transportere sig, eksempelvis gangbesværede og ældre immobile borgere.

mk

Se mere om massetestproceduren hos Region Nordjylland.

https://www.dknyt.dkartikel/nordjylland-klar-med-plan-for-massetest-i-de-syv-kommuner