DK Nyt

Nej, coronalukkede biblioteker er ikke diskrimination af ordblinde

KORT NYT17. MAR 2021 10.34
TEMA: Corona

En klage fra en ordblind mand over, at coronalukning af et bibliotek afskar ham fra adgang til offentlige computere, er ikke forskelsbehandling på grund af handicap, har Ligebehandlingsnævnet afgjort.

Det er sket uden at sagsbehandle, uden høring af den pågældende kommune og uden at nævnet overhovedet har været indkaldt, idet nævnets formand har kompetence til at afvise sager, når det er "åbenbart, at klager ikke kan få medhold".

Klageren var utilfreds med, at han med det lukkede bibliotek ikke kunne "besvare post, få adgang til nyheder og lignende", og at vedkommende kommune ikke havde sikret ham adgang til andre offentlige computere under nedlukningen. Han havde imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der underbyggede, at det skulle være et udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, og derfor blev sagen afvist uden nærmere behandling.

 

https://www.dknyt.dkartikel/nej-coronalukkede-biblioteker-er-ikke-diskrimination-af-ordblinde