Mundbind: Krav i Midtjylland og opfordring på Fyn
Foto: Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

Mundbind: Krav i Midtjylland og opfordring på Fyn

Mundbind er nu et krav i flextransport i Region Midtjylland, og fynske buspassagerer opfordres også til at bruge dem.

Fra i dag er det et krav, at passagerer og chauffører i alle kørselsordninger under Flextrafik i Region Midtjylland bruger mundbind. Det har Præhospitalet i regionen besluttet, efter at det også er blevet et krav i den offentlige trafik i en række midtjyske kommuner. Der oplyser Midttrafik.

Tiltaget gælder fra torsdag og skal øge trygheden i transporten, der bl.a. dækker over visiteret handicapkørsel og kommunal visiteret kørsel til læge. Kravet kommer også, efter at KL og Danske regioner tidligere har opfordret til brugen.

Mange af kunderne i flextrafik er udsatte grupper, og derfor er mundbindet et ekstra vigtigt tiltag for tryghed på turene. Det er Midttrafik, der udfører kørslen for Præhospitalet i Midtjylland. En række kunder er undtaget kravet, hvis de fx har fysiske eller mentale svækkelserm der gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, har vejrtrækningsproblemer eller er under 12 år.

Borgere, der ikke er syge, men bestiller en tur med flextrafik, skal også bære mundbind.

Ekstra rengøring og opfordring til mundbind

På Fyn anbefaler FynBus nu også sine passagerer at snuppe et mundbind med på turen. Busserne oplever et stigende passagerantal efter sommerferien, og derfor indføres der også ekstra rengøring i busserne i foreløbig august og september, oplyser Nyborg Kommune.

Skilte i busserne vil opfordre passagererne til at tage mundbind på. Kommunen oplyser også, at en række linjer har kørt med maks kapacitet, og at FynBus følger tallene tæt og vil sætte enstra busser ind, når maksimumgrænsen nærmer sig, efter at der har verseret lokale historier om, at busserne har haft for mange passagerer ombord.

ibs 

https://www.dknyt.dkartikel/mundbind-krav-i-midtjylland-og-opfordring-paa-fyn