Multitek og ny havneplads på vej i Assens

KORT NYT28. FEB 2019 11.50

ASSENS: Et byrådsflertal i Assens har besluttet sig for at etablere en moderne form for bibliotek - et multitek - i det tidligere rådhus, en ny havneplads og en omlægning af et ringvejsforløb, oplyser kommunen. 

I april sidste år blev Assens Kommune en del af første etape af Realdanias projekt 'Hovedbyer på forkant' og fik bevilget 1.055.000 kr. til udviklingsplanen for Assens by, som kommer til politisk behandling i løbet af foråret. I Realdanias anden etape er der mulighed for at søge om støtte til et realiseringsprojekt, og det er det, byrådet nu har besluttet at gøre. 

Kommune søger Realdania om minimum ti mio. kr., og der skal findes yderligere 14,5 mio. kr. i de kommunale budgetter. Tre mio. kr. er allerede afsat på budgettet for 2020 til byudvikling, syv mio. kr. tages fra det beløb, der kom ind ved salget af Naturgas Fyn. De sidste 4,5 mio. kr., der skal dække omlægningen af ringvejen, bliver indarbejdet i budget 2020-2023.

ka

 

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/multitek-og-ny-havneplads-p-vej-i-assens