DK Nyt
Mobil-app viser ventetid på skadestuerne

Mobil-app viser ventetid på skadestuerne

Region Syddanmark lancerer ny app til smartphones, der oplyser borgerne om, hvilke skadestuer der har den korteste ventetid
11. JAN 2012 10.54

SYDDANMARK: I et forsøg på at give patienterne muligheden for at opsøge andre skadestuer eller skadeklinikker og dermed reducere ventetiden har Region Syddanmark netop lanceret en ny applikation til smartphones.

Applikationen giver lynhurtigt et overblik over, hvor travlt hver enkelt skadestue og skadeklinik har, hvor lang afstand borgerne har til hjælpen samt en ruteplan.

Region Syddanmarks politikere besluttede i 2010 at indføre servicemål for ventetid på skadebehandlinger på skadestuerne. Målene er, at 75 procent af alle patienter skal behandles inden for én time, og 95 pct. er behandlet inden for tre timer, og på skadestuerne har man indført forskellige tiltag for at leve op til målene.

Konkret har indsatsen resulteret i, at Region Syddanmark i november 2011 kunne fortælle, at den gennemsnitlige ventetid var faldet fra 41 minutter til 33 minutter fra januar til august. På de store skadestuer var den gennemsnitlige ventetid faldet fra 47 minutter til 38 minutter.

Tendensen med korte ventetider ser ud til at forsætte i årets resterende måneder, selv om perioden endnu ikke er endeligt færdigregistreret. Forhåbningen er, at app'en kan være med til at forbedre disse tal.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/mobil-app-viser-ventetid-paa-skadestuerne