DK Nyt

Middelfart selvbudgetterer og lægger på velfærdsområder

24 af 25 står bag budget med penge til specialiserede socialområder.
12. OKT 2021 12.22
TEMA: Budget 2022

MIDDELFART: 24 af 25 byrådsmedlemmer stod bag, da Middelfarts 2022 budget blev andenbehandlet og besluttet endeligt på et byrådsmøde mandag.

Budgettet udvider økonomien på velfærdsområderne, hvor de store beløb er 25,2 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene til det specialiserede voksenområde og 10,4 mio. kr. i budgetåret og 9,4 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene til det specialiserede børneområde.

Finansieringen kommer blandt andet fra, at aftalepartierne har valgt at kapitalisere på tilflytningen til kommunen ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det vil efter beregningerne give et plus på 18,3 mio. kr. i 2022, ganske vist efterfulgt af et minus på 8,9 mio. kr. i 2025, men dog stadig en nettogevinst på 9,3 mio. kr.

Partierne bag budgettet er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative med løsgænger Paw Nielsen (eks-EL) udenfor.

 

Se referat af byrådets andenbehandling.

 
 
 

https://www.dknyt.dkartikel/middelfart-selvbudgetterer-og-laegger-paa-velfaerdsomraader