Middelfart ringede 100 ledige job hjem

KORT NYT15. JUL 2020 10.21
TEMA: Corona

MIDDELFART: Med en ihærdig indsats er Middelfart Kommune lykkedes med at finde 100 nye jobs til de ledige under coronakrisen, skriver Fyens Stiftstidende, og selvom den alligevel har kunnet mærkes, så kunne det have været 'frygteligt meget værre', siger beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalgsformand Mikkel Dragmose-Hansen (SF) til avisen.

Det er Job- og Vækstcentrets rekrutteringsteam, som ved hjælp af rundringninger til 630 virksomheder i kommunen i slutningen af juni har fundet knap 100 jobs. Flertallet, 45, er rengøringsjob, men også køkkenmedarbejdere, fabriksarbejdere og anlægsgartnere har været efterspurgte.

- Vi har allerede planlagt opfølgningssamtaler med 11 virksomheder i den nærmeste fremtid for at tage imod nye rekrutteringsordrer, siger lederen af Job- og Virksomhedsservice i Middelfart Kommune, Kia McDermott.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/middelfart-ringede-100-ledige-job-hjem