MHI Vetas får første ordre i Japan

KORT NYT3. MAR 2020 13.27

MHI Vestas har fået sin første ordre i Japan, da man har modtaget en bestilling af 33 V117-4.2 MW vindmøller, som skal opsættes ved Akita og Noshiro offshore-parker. Det oplyser MHI Vestas på sin hjemmeside. 

Det vil henholdvis være 13 vindmøller til Akita- og 20 vindmøller til Noshiro-vindmølleparken, som samlet vil være kendt som Akita Noshiro Offhore Wind Farm, og som kommer til at ligge ved Japans vestkyst. Samlet set får de en kapacitet på 139 MW, og installation forventes påbegyndt i 2022.

- Mens Japan bevæger sig frem mod en fremtid med ren og bæredygtig energi skabt med offshore vind, står vi klar til at spille vores rolle deri, siger Henrik Jensen, MHI Vestas' CSO.    

esl

https://www.dknyt.dkartikel/mhi-vetas-faar-foerste-ordre-i-japan